kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregående uddannelser?

Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhæng på det paradoksale i, at man stort set har afskaffet disciplinen sproghistorie på de videregående sproguddannelser, mens man har indført den som noget helt nyt i gymnasiet.

Et andet aspekt har været ønsket om at inddrage sprogtypologi som et emne, der vil kunne give eleverne nogle helt andre tilgange til begrebet sprog. I de fleste klasser i folkeskolen og i gymnasiet sidder der i dag elever med en baggrund i sprog, der ikke hører hjemme i det indoeuropæiske, og som har helt andre måder at opbygge ytringer på.

Med fokus på sprogtypologi vil man kunne få eleverne til at få indsigt i og reflektere over sprogenes forskellighed. Dertil kommer, at der i ungdomsuddannelserne også undervises i ikke-indoeuropæiske sprog, hvor det sprogtypologiske automatisk kommer på banen.