unge kone vil amme barnet. Betingelsen er, at de bortadopterer deres nyfødte.
Vi følger livet i fattiggården og nogle af fattiglemmerne, der arbejder på det nærliggende slot. Her stifter vi bekendtskab med greveparret, deres tvillingedøtre og slottets ansatte.
 Bogen fortæller om livet på fattiggårde og i fattighuse; et mørkt kapitel i vores historie, som er gået i glemmebogen.
Uddrag af bogen:
Signe svarer ikke, men pakker avispapirspakken op. En ubehagelig lugt slår imod hende fra de afpillede ben i pakken. ”Der er jo ikke noget kød på de ben, og de er for gamle,” kommer det indigneret fra Signe.
Johanne får en sort skygge over sit skarpe blik, hun går helt hen til Signe og hvæser: ”Tror du, det er et hotel, du bor på? Vi skal spare, ellers kan det ikke løbe rundt.”
Signe får et hosteanfald og rykker baglæns. Lugten fra Johannes skørter river i hendes næsebor. Da hun har fået vejret, hvisker hun: ”Du har skrabet al kødet af benene, så der ikke er en trevl tilbage på dem.”

Om forfatteren:
Elisabeth Lyneborg har været præst i Den Danske Folkekirke i 26 år og har et langt forfatterskab bag sig. Sideløbende med præstegerningen har hun læst antropolog ved Københavns Universitet og beklædt en række tillidshverv bl.a. som medlem af Danmarks Radios programråd.
Elisabeth Lyneborg er desuden en populær foredragsholder.