StalkerJoona Linna-serien #5af Lars Kepler

En kniv i ansigtet

Lars Keplers varemærke er ’en tilpas vekslen mellem vold og vildspor, psykologisk drama og blodig, hårdkogt action.’ Første bind i serien levede fuldt ud op til den beskrivelse, andet bind var for denne anmelder en skuffelse mens tredje og fjerde bind leverede gedigen krimigys. Men med dette femte bind, som genintroducerer hypnotisøren Erik Maria Bark fra debutromanen, er forfatterparret bag Kepler-pseudonymet igen helt oppe og ringe med et ’forrygende splatter -og thrillergys.’ [Kort referat]

Satans uhyggekigt

Krimiserien fra det svenske forfatterpar bliver bedre og bedre, og er med dette femte bind ’sikrere, skarpere og sortere’ end nogensinde. En uhyggelig morder sender politiet videooptagelser af de kvinder, han få minutter senere dræber i deres egne hjem. Mordene hænger på en eller anden måde sammen med en gammel, afsluttet sag, og kaster nogle af seriens hovedpersoner ud i ’desperate dilemmaer og et livsfarligt kapløb med både fortid og nutid.’ Det er ’vildt og råt, satans uhyggeligt og uhyggeligt godt skruet sammen.’ [Kort referat]

Blodspor i Stockholm og omegn

Lars Kepler har skrevet endnu en ’bloddryppende og gysermættet krimi’ hvor tempoet er hæsblæsende og plottrådene trukket ud til bristepunktet. Hypnotisøren Erik Maria Bark fra seriens første bind er ned igen, og politimanden Joona Linna genopstår fra de døde, så man kan sige, at forfatterægteparret Kepler har rystet posen med personer. De har dog også sat ’autopiloten lidt for rigeligt på gentagelse.’ [Kort referat]

Effektivt

Alexandra Coelho og Alexander Ahndoril, der står bag pseudonymet Lars Kepler har én mission med deres krimier, og det er at ’få læseren til at sidde yderst på stolen og flintre igennem de mange sider.’ Det lykkes til fulde. Bogen er ’hårrejsende spændende’, men det er ikke særlig raffineret litteratur, og hvis man er interesseret i andet og mere en rå spænding og vold i lange baner, skal man ikke læse denne femte Kepler-krimi. [Kort referat]

Tre på stribe: Dukkebarn, Stalker og Silkeorm

Korte anmeldelser af tre rigtig gode, men også meget forskellige bøger: Stalker af Lars Kepler, Silkeorm af Robert Galbraith og – ikke mindst – Dukkebarn af Mo Hayder. [Kort uddrag]