Lisbeth gav ham lang line, for hun vidste, at han en dag skulle påtage sig det store ansvar med at lede familiens gamle bankvirksomhed. Hun lod ham løbe hornene af sig, og selv påtog hun sig at være sin lille families faste holdepunkt, indtil Emilie kom i børnehave. I.B. var ved at blive kørt i stilling som Alexander den Stores afløser som direktør for Bergske Bank, familiens hæderkronede foretagende. Lisbeth kunne tydeligt se, hvor meget det betød for ham. Han var bange for at svigte sit ansvar, både over for familien og over for banken. Det havde han i et svagt øjeblik betroet hende.