Stanislav Sørensen og verdensborgerne
Miniroman fra Vesterbro.

…en crazy og hjemmefilosofisk kaskade af kærlighedserklæring til rodløshedens eksistenser, til bydelens og modernitetens mange mærkelige mennesker…

»Det var før, man sminkede Vesterbro, jog narkomanerne bort og byggede cafeer for verdensborgerne ovenpå det gamle affald. Det var inden, man fjernede de rustne søm og kapslerne og alle hundelortene fra Amager Strand og smurte det hele over med et lag betonpark så tykt, at fortiden og virkeligheden snart svandt enhver af syne. Dengang foretrak man et ærligt søm i foden og en blodforgiftning frem for pyntede facader og glemsel. Det var inden, København og resten af verden blev endeligt inficeret af den sygdom, der kaldes penge. Dengang havde man stadig pis i Pisserenden og rotter på loftet. Kort sagt: det var for længe siden«