Arne er romanens fortæller, og han er rasende over at være syg og sidde på et plejehjem med udsigt til en andedam. Han finder dagligt sin trøst i tilbageblik på vigtige begivenheder i fortiden: barndomsminder, erindringer om kærester, ægteskab og job. Som dagene går, opdager han dog, at også nutiden og det plejehjem, han foragter så dybt, har "lidt" at byde på. Især én person blandt personalet holder liv i hans nysgerrighed og duelighed.