Danmark og samtidig været overrasket over danskernes ukendskab til de virkelige forhold i Sydslesvig – dengang som nu.

Fordommene fra danskerne kommer bedst til udtryk, når dronningen i sine nytårstaler sender “en hilsen til det danske mindretal i Sydslesvig, der så smukt forstår at varetage sin danske arv.” eller når medierne formidler samme forvanskede billede af det sydslesvigske. Sådan er virkeligheden langt fra i Karin Röhs optik; via sine erindringer forsøger hun nu at gå bag om kulisserne og myterne om denne danske arv. Som den kritiske iagttager fortæller hun om krigs- og efterkrigstidens nød og de velmenende danskere, der forsøgte – og fortsat forsøger – at genrejse en danskhed i det omstridte grænseland. Og Karin Röh forsøger at gennemskue mekanismerne i opståelsen af fordomme og tilsyneladende fastforankrede myter i forhold til danske interesser i Sydslesvig og integration/assimilation/identitet – spørgsmål, der er højaktuelle også i dagens Danmark.

Bogen er ikke tænkt som endnu et forskningsprojekt, men man skal være forsigtig med at afvise den som “meget personlig” og derfor måske ikke tage dens temaer alvorlig.