”Kom herud, du var ikke til kontrol,” råbte han, mens laminatet gav efter, blev sprukkent, bøjede indad og spåner og lister løsnede sig. Indefra. Naboerne begyndte at stimle sammen midt i gården iført nattøj, forvirrede og mundlamme, turde ikke gribe ind. ”karrierekonsulenten” stod i inspektørens praktiske tøj: kanvasbukser, skovmandsskjorte og røjsere, og der var nogen, som råbte efter inspektøren og ilede over på hans kontor bag kollegiecentret. Så begyndte en ufattelig mængde sild at regne ned i gården. Flere tons begravede menneskemængden derude, som harkede og gispede under kvælningen og forstummede, og sildene blev presset ind gennem brevsprækken, fordærvede, spjættende og ildelugtende, og så vågnede han …