Stederne er tidens gravplads af Salim Abdali
LYRIK: ”Jeg gik mig over sø og land, da mødte jeg en gammel mand. Han sagde så og spurgte så: Og hvor har du vel hjemme…” Som barn stiller man sig nysgerrig og interesseret over for alt fremmed, man forventer at få alt uforståeligt forklaret: Folk der ikke ligner én selv, kræver en forklaring; det samme med steder der ikke ligner dem, man er vant til, fremmede lande, sprog og kulturer. Men hvad vil det sige at have hjemme? Og hvad hvis det sted, man egentlig havde hjemme ikke længere eksisterer, hvad så? Kan man så bare finde et nyt sted at høre hjemme, eller vil man for evigt være hjemløs? [Kort uddrag]
