I Stederne krydser en række vidt forskellige mennesker spor såvel i erindringens luftige steder som på konkrete lokaliteter. Romanens handlingsmåde snor sig labyrintisk ud og ind, både i en stor verden af natur i den hastige, stressede og konkurrenceprægede storby, hvor venskaber er erstattet af netværk. Romanen trækker tråde fra Kroatien, Kenya, København og Tjekkiet til Hamburg og Assens. Sammentræf og møder er styret af tilfældigheder, og det er snarere stederne, hvor personerne befinder sig, end dem selv, der kommer til at bestemme retningen. Selv er de drevet af drifter og uklare forestillinger. De nærmest trækkes eller skubbes af sted i mønstre, de ikke kender. Det hele udvikler sig ret katastrofalt. Stederne er en mærkelig og anderledes roman og samtidig elementært spændende.