I Stenbygningen tages vi i fire fortællinger med til et flygtningecenter i Norden, med bleg sol og tunge minder, til lungeafdelingen på et sanatorium i Schwarzwald, til et fængsel og til sidst til stenbygningen, torturkammeret uden fast beliggenhed. Disse steder, og de oplevelser hovedpersonerne har, beskrives i et magisk realistisk, drømmelignende sprog, mættet med poetiske metaforer. I Stenbygningen beskrives menneskelige lidelser og traumer med den største medfølelse og omsorg, men så personerne aldrig fremstår som ofre.