mellem digt og erindring, nedslag i et liv fra den første tid til de sene år. 'Verdens Vigtigste Person'. Omtalt som en helt ny måde at skrive erindring på.
I 2021 ’I det mindste'En ny samling lyriske prosastykker, nedslag i det sene livs oplevelser, stemningsbilleder, refleksioner i vekselvirkning mellem realitet og fiktion.

Nu følger ’Stier i tiden’
I tætte lyriske kortprosatekster, nedslag, søger forfatteren at indfange det væsentlige i en række erindringer, refleksioner og oplevelser.



’En morgen i marts har iskulde lagt sig over landet. Og luften er fin som krystal. På hvert tag på hvert træ og hvert strå hænger polarkolde prismer der udspalter lyset i vifter af klare tanker. Solskæret vokser i rummet. En blåmejse øver to toner igen og igen. Dagen tager farve af lyden og lyset. Fortid og nutid er tæt på hinanden. En afklarethed gror frem og giver grund til fortrøstning.’