+ Læs mere
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Stigninger og fald" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Debutant med kolossalt potentiale
Klougarts fremragende debutroman bevæger sig i spiralbevægelser mellem sansninger, følelser og refleksioner centreret i en hyperfølsom piges barndom på Mols. Forfatterens stærkeste kort er hendes suveræne sans for sprogets muligheder og eminente evne til at åbne døre for læseren, der ”ofte er lukkede”. [Kort referat]
Debut: Øjne på en død ræv
Klougart er debutant og kommer fra Forfatterskolen. Hendes debut er fremragende lyrik omsat til en art prosa, der dog er svær at læse, men som er enormt interessant. Man kunne sige, at hun er en slags ord-maler, og derfor skal man læse hende for sansningerne; de fine observationer, hun gør sig, og ikke så meget for noget håndgribeligt. [Kort referat]
I den lille piges verden
Denne kunstneriske debutroman er bygget op af en række velarrangerede stemningsbilleder fra en lille piges helt ordinære liv. Klougart ”lader det små folde sig ud”, og romanen vækker minder om J. P. Jacobsen, Kirsten Hammann og en ung Jens Chr. Grøndahl. [Kort referat]
Prosalyrisk talent
Der er stor sproglig begavelse i disse barndomserindringer fra Mols. Desværre er billedsproget så mættet og metaforerne så fortættede, at man nærmest må skære sig igennem linjerne. På denne anmelder virker mange af dem søgte og patetiske. Jeg bliver aldrig inviteret indenfor i erindringsprojektet. [Kort referat]
Skarpt blik
Klougarts debatroman vidner om et stort lyrisk talent, men de mange sproglige billeder, sammenligninger og associationskæder risikerer at hægte læseren af undervejs. Man savner en stærkere historie til at fokusere de mange billeder. [Kort referat]
Barndomsbilleder
Der er kun en meget løs kronologi i Josefine Klougarts debutroman, som bevæger sig i et landligt rum et sted på Mols. Forfatteren er en stor sprogbegavelse med en rytmisk, repeterende stil; hun kan være knivskarp og præcis, men gribes ofte så meget, af sin egen glæde ved sproget, at hun "glemmer at sige noget." Ikke en stor debutroman, konkluderer anmelderen, men dens mange overbevisende passager undervejs er en stor nydelse - og et løfte om, at forfatteren Josefine Klougart er godt på vej. [Kort referat]
Moderigtig romandebut
Romanen er en typisk debutbog som bærer præg af at forfatteren vil demonstrere hvor mange metaforer hun kan bruge. Hjemstavnsromaner er efterhånden ved at miste sin oprindelige friske aura, og det kan være svært at overbevise læseren om nødvendigheden af at læse om disse barndomserfaringer. [Kort referat]
