Stille regnJohannes' passioner #2af Lars Koch

Fiktion, fortællinger, med undertitler som fragmentariske fortællinger, fritstillede fortællinger, undvegne fortællinger, forviste fortællinger. Handlingen i disse bøger foregår over et forløb over fem generationer, med ansats til en sjette hvis man tager det hele med. Heri ligner det på en måde det realistiske livsforløb mellem en flok mennesker, forenet af hinandens afledte og gensidige påvirkninger, med de konsekvenser og tilfældigheder, en kaotisk og overvejende dystopisk omverden tilbyder dem. Samfundet er i stigende opløsning, i en permanent krigslignende situation, med fravær eller bortfald af samfundsbevarende kræfter med tilhørende institutioner. Dette miljø favoriserer visse typer mere end andre, og fortællingernes bærende karakterer, Bernard og Johannes, hører ikke til den kategori. De tager stilling, men deres aktiviteter går ud på alt andet, og når de griber ind, sker det på en stille og ikke heroisk måde. Derimod diskuterer de ivrigt om de store spørgsmål, både med andre, hinanden og med sig selv, og især følelseslivet hos Johannes, fortællingernes egentlige hovedperson, udspiller sig uudtalt gennem hans tankestrømme, tankeflugter, fantasiverdener og vågne drømme. Han følges langt hen ad vejen med en jævnaldrende, en slags modpol som vælger en modsat vej, allierer sig med magtens koryfæer inden for kapital, kriminalitet og krig. Johannes viger ikke langt fra sin formodede far Bernard, som han har haft sin opvækst hos og deler anskuelser med. Han holder sig til dennes omgangskreds, herunder en maler og billedhugger, som udøver robust kunst og robust pædagogik. Og møder en kusine, der som den eneste drager fordel af et biologisk slægtskabsforhold, da hun arver en formue. Hun er i stand til at formidle kontakt med afdøde, et glimrende grundlag for en driftig klinik. Men hun er også datter, endda biologisk, af Bernards bror, hvis virke som anerkendt kunstner en del af hendes arv stammer fra, og som skønt afdød optræder flittigt i baghovedet hos både Bernard og Johannes. Her kan der godt blive trængsel, fordi også kusinen bevæger sig frit ind og ud.
Der optræder to betydende skift i fortællingerne. Det ene er et tab, som bereder Johannes en knusende sorg. Det andet er mødet med et ubetinget empatisk menneske, hvis egenskaber og adfærd varsler et håb for fremtiden, ikke kun hos fortællingernes personer, men langt uden for deres og bogens verden. Disse to begivenheder hører til i anden og tredje del, hvorom detaljer ikke skal afsløres her.
For den der forvilder sig ind i læsning af bogen er håbet, at varmen og humoren kan mærkes. Og hvor det går hårdt for sig, skarpheden og satiren. Der forekommer ømhed og der forekommer farce. Fortællingerne er opstået i dialog mellem deres figurer, og mellem dem og den skrivende.
Bogen udgives som e-bog. Ikke alle e-bogslæsere kan håndtere store tekster uden at visse funktioner bliver meget langsomme. Fortællingerne splittes derfor op på tre dele. Det bliver til fire udgivelser: Johannes’ passioner i sin helhed, og hver del for sig – første del: Krystalspiren – anden del: Stille regn – tredje del: Flammesværdet.