Bogen har en udpræget legende tilgang til skrivning: Der er metaformaskiner, nyordskonkurrencer, lyddigte og mange andre forslag til lege med sprogets elastiske muligheder. Legene ligger i forlængelse af korte forklarende afsnit om centrale sproglige virkemidler, som er med til at give tekster stilistisk særpræg.

Samtidig har bogen en antologidel med eksempler på, hvordan forfattere som Peer Hultberg, Helle Helle, Henrik Pontoppidan m.fl. bruger sprogets spændvidde. I flere af skriveøvelserne og -legene skal eleverne således forholde sig analytisk til tekster og bruge etablerede forfatterstemmer som forbilleder for det produktive arbejde med deres egen skrift. Bogen giver også et direkte kig ind i forfatterens værksted, som demonstrerer, at selv fx H. C. Andersen til det sidste ændrede sine tekster for at ramme det helt rigtige udtryk.

I bogens sidste kapitler er der specifikt fokus på genrerne til den skriftlige prøve i dansk på STX. Her er det bogens didaktiske grundtanke, at variationsmulighederne inden for de enkelte prøvegenrer er store, og at eleverne bliver bedre skribenter af at lege med tekstens syntaks, billeddannelser, lydlige elementer og meget andet, når de skriver. Elevernes viden om de enkelte genrers træk suppleres derfor med en bevidsthed om, hvordan der kan varieres stilmæssigt inden for genrerne.