Hiti og Manu og deres møde med en anden verden i form af vestlige missionærer og u-landsarbejdere, der forsøger at indføre vestlig moral og arbejdsprincipper. Bogen er en satire over dovenskaben, ineffektiviteten og nepotismen, f.eks når de offentlige kontorer i byen er tomme for ansatte, fordi der er fest i familien - og alle offentligt ansatte er i familie med hinanden. Nogle troende mener, at man kan synde, stjæle og lyve, bare man beder om tilgivelse. Vi hører om dybfryseren i bambushytten, om seks fede indfødte i en Toyota, som er beregnet til 4 små japanere, og om dyre moderne motorbåde, som ingen kan sejle.

De 12 fortællinger er historien om at holde hovedet højt som folk og altid få det næstbedste ud af det værste, om næsten aldrig at kompromitere sig selv i den evige kamp mod globalisering, u-landshjælp og vestens lyksaligheder.

Epeli Hau'ofa er Tongansk forfatter, og hans opdigtede Tiko kunne være et hvilket som helst ø-samfund i Stillehavsregionen. De forskellige oprindelige befolkninger i Stillehavet kæmper de samme kampe, har mere eller mindre den samme indstilling til religion, arbejdsliv, kolonisering, familieliv, globalisering osv, og måske derfor har Stillehavsfortællinger (Tales from the Tikongs) opnået klassikerstatus blandt de Polynesiske og Melanesiske befolkninger.

Bogen er optrykt i mange oplag og er vældig interessant og informativ for turister, som rejser til denne del af verden.