Carsten Boe´s debut roman er en bog, vi alle skulle tvinges til at læse. Den er et vink med en vognstang til dem, som lader livet passere og familien passe sig selv.

En både rørende og irriterende historie, fordi den får læseren til at synke dybt ned i dårlig samvittighed. Frasen ´har du talt med dit barn i dag?´ får nye ben at gå på her og vi udvider gerne sætningen til at omfatte ´-og din partner´ også.

Et familiedrama om tre mennesker, i et hus på en helt almindelig villavej. I en tilsyneladende idyl af hjemmelavet keramik, radioavis, racercykel, lørdagsslik, rødvinsmiddage, solsortesang, blomstrede drømmestole og aftensmad. Men noget mangler...
Romanen skildrer en families opløsning set gennem et barns øjne. En historie om kærlighed, tavshed, ligegyldighed og ubehjælpsomhed, som hele tiden får slået nye søm i kisten, i form af en fælles usagt indrømmelse fra de tre hovedpersoner : ´Havde vi bare sagt noget´.