Frederik Lind Køppen debuterer med digt- og prosasamlingen Stjernens Navn er Malurt – Tekster og kaster en sproglig håndgranat ind i den gængse lyrik.

Køppens stil er kompromisløs, eftertænksom, flabet og i mangel af et bedre ord; punk. Der bliver hyppigt digtet med versaler, og læseren fornemmer hurtigt, den spændstige energi der flyder igennem digtene. I en observerende og ofte dystopisk tone hudflettes den moderne eksistens, hykleriet og det generelle civilisationsforfald. Teksterne kredser sig ofte om de erfaringer det moderne menneske gør sig i en verden der ikke længere er hjemlig og udtrykker på en gang foragt, (selv)had, (selv)ransagelse, længsel og fortvivlelse.

Det er sprudlende lyrik, der vil noget, og som er skrevet med et sjældent set momentum. Det er prosa som observerer med et stærkt jeg i centrum, som dissekerer et samfund der hænger i trådende og hvor dekadencen regerer. Allerede før bogen er udkommet har den været genstand for omtale og debat i Weekendavisen.

Bogen er delt i to dele, Stjernens Navn er Malurt og JEG SKRIGER TIL HIMLEN. Førstnævnte har tidligere cirkuleret i pamfletform i undergrunden, men er i forbindelse med udgivelsen på Forlaget Umbra blevet revideret og udvidet. JEG SKRIGER TIL HIMLEN er nyt materiale, der ikke før har foreligget i nogen form, og har en mere autobiografisk stil, men med samme lyriske overskud og sprudlende virilitet.