er imidlertid hans oder, der sammenfatter inspirationer fra den klassiske (Pindar, Horats) og den nyklassiske odedigtning (Klopstock, James Thomson, Edward Young) i en storslået refleksionslyrik. Mest berømt er "Rungsteds Lyksaligheder. En Ode" (1772), der er en ekstatisk skabelseshymne, hvori han priser kunstens befriende kraft.
Med samme intense koncentration skrev han en række tankedigte, hvoraf især "Haab og Erindring" (1772) og "Til Sielen. En Ode" (1780) står som højdepunkter i dansk lyrik. Elementer herfra anvendte han i en række pietistiske digte fra slutningen af 1770'erne, der bearbejder de allerede anslåede temaer i nye retninger. Kendt er især "Udrust dig, Helt fra Golgatha", skrevet kort før hans død.
(Store Danske Encyklopædi)