Carl Gandrups danske folkespil "Stormklokkerne" udspiller sig i dagene op til svenskernes angreb på København den 10.-11. februar 1659. Stykket finder inspiration i fortællingen om Hans Rostgaard, ridefoged under Kronborg Len og herre til Krogerup, der udgav sig for død for at narre den svenske fjende.

"Der er udmærket dramatisk spænding i disse optrin ... Den række renæssancebilleder, Gandrups stykke er blevet til, er både kunstnerisk og historisk interessante. Snart er forfatteren poetisk og snart kynisk, men kedelig og ligegyldig er han aldrig." – Haagen Falkenfleth, Dagens Nyheder

"... ingen vil frakende stykket spænding og dramatisk kraft. Digterblodet i Carl Gandrups årer fornægter sig ikke, og i flere scener lader han det melodramatiske apparat falde og giver os en kvindes elskov og en mands rene attrå i al deres sødme." – Jørgen Bast, B.T.

"... Forfatteren har vist, at han besidder den sande dramatikers bedste egenskaber ..." – Viggo Cavling, Politiken

"‘Stormklokkerne‘ virker som læsedrama endnu stærkere end ved opførelsen på teatret. Det er klart, at dette folkespil skyldes en af de få virkelig målbevidst arbejdende dramatikere, vi ejer. Scenisk logik og klar persontegning er Carl Gandrups styrke.

Med spænding følger man begivenhedernes udvikling, der ved den øvede dramatikers hånd når højdepunktet i de sidste scener." – Georg Nygaard, Ekstrabladet Carl Gandrup (1880-1936) var en dansk dramatiker og forfatter. Som ung begyndte han i typografilære, men sprang fra og valgte i stedet at læse til lærer på Blågård Seminarium. Som færdiguddannet underviste han blandt andet indsatte i Nyborg Statsfængsel. Gandrup debuterede i 1905 med den lille komedie "Komplet uskydig", der blev opført på teateret i Holbæk. Siden skrev han primært til teaterscenerne, men han er også forfatter til en række novellesamlinger og romaner.