Vi for op og forsøgte at få mere sejl sat op for at kunne få vendt båden. Men forgæves! Brændingen var begyndt at tage os, og pludselig råbte Claus, at vi skulle holde fast, og så styrede han båden direkte mod brændingen. Det viste sig at have været en klog beslutning, ellers var vi nok ikke kommet helskindede fra denne oplevelse. Det var bælgmørkt, men vi kunne mærke, hvordan båden blev fanget af den store brænding og løftet tre-fire meter for så at styrte ned på revet med sine tyve tons. Så en gang til op og ned med endnu et brag. Så væltede vi om på siden med dækket bort fra brændingen.