landskabet næsten så goldt og øde som ved istidens ophør. I slutningen af 1700-tallet var Sønder Hede, som området da kaldtes, næsten mennesketomt, og bevoksningen bestod af lyng isprængt lave krat af pil og andre hårdføre vækster. Kun langs søerne var der skov af elletræer.
Ved udskiftningerne kort før 1800 blev området, der mod øst startede med Kalsholt og mod vest sluttede med Hattenæs, delt mellem Københavns Universitets gårde samt 4 andre gårde i Linaa og 7 gårde i Haarup.