det at være tæt på et andet menneske og samtidig være tvivlende eller tøvende over for intimiteten og sig selv? Jeg´et driver rundt i sin egen bevidsthed - tanker og følelser bogstaveligt talt strømmer, forstyrrende og fascinerende, igennem digtene, der pejler fremad og spejler sig i den personlige erindring for at finde et passende udtryk for tilstanden, der både vil fastholde og strømme videre:

»Kærligheden forstod jeg først / da den var helt fordampet // hvordan var det: enkelt / som en lettelse var jeg ikke // længere ude af mig selv / når jeg kiggede i // spejlet så jeg mine egne øjne / spejlvendt«.