"Studium generale. De europæiske universiteters tilblivelse" omhandler universiteternes forhistorie og tilblivelse. Gennem ti kapitler belyser videnskabshistoriker Olaf Pedersen kronologisk, hvordan universitetet som institution har udviklet sig. Fra den tidlige middelalder, hvor undervisningen var baseret på oldtidens lærdom og frem til det 13. århundrede, hvor kirken fik stadig større indflydelse på videnskaberne. I denne periode var universiteterne præget af store strukturelle forandringer, der også rummede en kamp om, hvilke dannelses- og samfundsmæssige idealer, undervisningen skulle opfylde. Bogen er et pionerarbejde inden for sit område og er veloplagt læsning til alle, der interesserer sig for kultur og historie. Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.