Bogen handler om, hvordan kommunen kan indrette sin økonomiske og indholdsmæssige styring. En del af dette er givet udefra i kraft af statens styring af kommunerne, herunder i finansloven, indgåelsen af aftaler om kommunernes økonomi, tilskuds- og udligningssystemet mv. Langt den største del af den...
økonomiske styring i kommunerne er dog op til den enkelte kommune. Herunder indretningen af budgetlægningen, anvendelse af redskaber til udgiftsbudgettering, anvendelsen af redskaber til indholdsstyring, ledelsesinformation, organiseringen af økonomifunktionen, anvendelsen af markedsmekanismer mv.
Et af de bærende budskaber i bogen er, at den indholdsmæssige og økonomiske styring nødvendigvis skal sættes i forhold til hinanden. Ingen kobling, ingen styring. Dette forekommer i sig selv logisk, men de praktiske og metodiske konsekvenser af denne simple kendsgerning har vidtrækkende konsekvenser for indretningen af økonomistyringen. Hertil kommer, at koblingen kan indrettes på en række forskellige måder.
Et andet bærende budskab er, at økonomistyringen må indrettes efter hvilke ydre og indre vilkår og udfordringer kommunen konkret står over for. Det handler selvfølgelig ikke mindst om, hvordan kommunens samlede økonomiske situation er, men også om hvilken organisering kommunen har politisk og administrativt. Midt i dette står indretningen af beslutningsprocesserne omkring budgetlægningen og budgetopfølgningen.
Bogen er ikke nødvendigvis en spejling af, hvordan alle kommuner indretter økonomistyringen. Dels fordi det i høj grad er forskelligt fra kommune til kommune, dels fordi bogen også omfatter nogle af de initiativer, som først er ved at vinde indpas i kommunernes økonomistyring i disse år. Det gennemgående perspektiv for bogen er kommunens samlede økonomiske styring.
Styr på Kommunens Økonomistyring er skrevet til faget Økonomifunktioner på Kommunomuddannelsen.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Styr på Kommunens Økonomistyring' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.809 andre anmeldelser af bøger.