i I AL VÆSENTLIGHED MIG, om en alkoholiseret mor, en ukærlig stedfar og et tidligt seksuelt forhold til stedsøsteren.) Og det er barsk for ungdommen, hvor sex meget nemt kan bruges som et middel til mobning eller som en forkvaklet måde at opnå en position i hierarkiet. For det er måske bedre at være den, alle drengene har bollet med, end slet ikke at være noget, som hovedpersonen i HUN. Eller sex kan blive noget man kommer til at gøre i fuldskab på vej hjem fra fest uden rigtig at ville det. Grænsen til overgreb er hårfin. Der er i det hele taget meget sex og meget lidt kærlighed. Heri ligger styrkeprøven med stoffet – det er alvorlige emner, der tages op, og teksterne blotter sig og bliver anmassende, vrimler med refleksioner, anekdoter og kommentarer; de er på én gang legesyge og distante, indimellem absurde, men også fulde af humor og lune. Humoren er særligt fremherskende i EN NÆRT FORESTÅENDE MICHAEL DOUGLAS, om den indre fascist, der alt for nemt kan dukke op til overfladen en hverdagsaften på en forstadsstation for at bekræfte alle usle fordomme. Og i VI HAR BRUG FOR KÆRLIGHEDEN TIL AT HJÆLPE OS MED AT TILGIVE, FOR EKSEMPEL, PLASTIC hvor en ældre mand på dødslejet filosoferer over styrkeforholdet mellem kærligheden og tingene. For nok kan man sige, at kærligheden er udødelig, men den findes jo i menneskene, som på et tidspunkt ophører med at eksistere, hvorimod tingene jo faktisk består… Styrkeprøven ligger også i formen, idet det er Marius Nørup-Nielsens første udspil i prosaform, hvilket blandt andet tematiseres i OM DET VI BÆRER. I denne tekst optræder også forfatterens morfar, han har nemlig foræret forfatteren et skrivebord, så han endelig kan tage sig sammen og få skrevet den roman! Det er selv samme morfar, som er gengivet på bogens omslag.