i nogle årtier og har givet anledning til, at visse former for socialvidenskab i stadig større omfang inddrager humanistiske metoder, og at humanistisk forskning i tiltagende grad ser det sociale som sit genstandsområde. Men ´socialhumaniora´ vil gerne mere end ny videnskabelig praksis. Målet er at skabe ny og kritisk viden om samfundsmæssige problemer og sammenhænge og dermed måske også grundlaget for ændringer af den samfundsmæssige praksis. De otte artikler er eksempler på en sådan forskningspraksis, som blev præsenteret ved et seminar afholdt af Netværk for Sprog og Kultur i efteråret 2004. Der er tale om en blanding af teoretiske overvejelser og konkrete analyser, dels af samfundsmæssige fænomener som ´Blyårene´ i Italien, diktaturet i Argentina 1976-1983, verdslighedsdebatten i Frankrig og lokale tilegnelser af rettigheder i Nicaragua, hvor forskellige teksttyper og medier inddrages, dels af samfundsdebatterende værker som Hans Magnus Enzensbergers Titanics undergang, Günter Grass´ I krebsegang og den cubanske roman og film Memorias del subdesarrollo (Minder fra underudviklingen).