For Müller har 1870’ernes ”moderne gennembrud” kun omfattet det halve perspektiv: ”den åndelige frigørelse”. For at mennesket kan kaste autoriteternes åg af sig, skal det sideløbende gennemgå en kropslig frigørelse, der i Müllers tilfælde fører til sejre ved både skandinaviske mesterskaber i roning og skønhedskonkurrencer for mænd. Nøgenhed bliver en del af det moderne oplysningsprojekt, og netop derfor volder de nutidige tendenser til tildækning af kroppen store problemer for mange.

Med sin livsledsager Marie skaber Müller en erotisk legeplads, hvor de midt under victorianismens kropsangst udforsker deres egen seksualitet og i en årtier lang erotisk brevveksling afslører alt. Müller kæmper for kvindens frigørelse både seksuelt og politisk og viser, at mange unge mænd hånd i hånd med kvinder har kæmpet mod det patriarkat, som også hæmmer dem selv.

For Müller skal mennesket gennem hærdning af legemet perfektionere sig i et liv, som han lover, kan blive sygdomsfrit og vare mindst 140 år. Dermed bliver hans historie til et dobbelt drama. For kan Müller selv og hans tre fysiske pragteksemplarer af nogle sønner indfri dette næsten religiøse løfte, og kan han hæve befolkningens sundhed til overmenneskelige højder? Eller bliver de grandiose drømme en boomerang, når Müller prædiker en hærdning af kroppen så ekstrem, at den truer med at tage liv i stedet for at give liv?