fjender end du allerede har.”– Fader Thomas af York, kong Haralds skriftefar.
”Du har givet dit kongelige ord, Harald. Det kan du ikke bryde, men vi må have drengen væk herfra.”
– Ingolf Arnesøn, leder af spiontjenesten.
Sune bliver sendt til et afsidesliggende høvdingesæde i riget. Her samler han en gruppe unge omkring sig. Frie og trælle i vikingetidens danske slavesamfund. Unge, der går deres egne veje.    

 

Uddrag af bogen 

Med et stødte færgen mod åbredden. Vi kunne gå i land. Pakhesten travede uden videre i forvejen op på land og videre op ad stien mod bakketoppen, som om den kendte vejen.

Vi andre tre fulgte tavse efter pakhesten. Vi standsede et øjeblik, for at Asger kunne slå ild med sit fyrstål og tænde håndlampen. Så gik vi videre.

Det var næsten blevet helt mørkt.Frygten begyndte at vokse i mig. Sæt nu dem fra Ørkil ventede på mig oppe i Hærulvs tomme hus. Trangen til at stikke i løb, ja, løbe for livet, uden jeg vidste hvorhen, voksede i mig. Frygten voksede mere og mere. Jeg følte mig helt alene i verden og måtte stoppe op et øjeblik og tørre sveden af panden. Hvad ville de to tjenestefolk forstå af det her, hvis jeg sagde det, som det var?

I det samme mærkede jeg en våd hundesnude, som forsøgte at åbne min knyttede hånd. Jeg fik tårer i øjnene ved det, men det gjorde ingenting, for nu vidste jeg, det ville lette. Frygten ville flyve sin vej igen.

Jeg var kommet til Odins Vi.    

 

Om forfatteren

Jørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårsalderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek.