Sure tæer i saftevand er en vidtforgrenet prosasamling, der i bund og grund består af haiku-digte, som er omskrevet til en sammenhængende tekst. De enkelte haiku-digte nyder godt af hinandens selskab og bliver til en større helhed, hvor nye tanker og betydninger ustandselig opstår på kryds og tværs.   

Sure tæer i saftevand er skrevet i Viggo Madsens umiskendeligt originale sprog. Viggo formår at kombinere flere genrer i sin digtning. Inspirationen er hentet fra japanske haiku, men teksterne er i høj grad en hyldest til dada og surrealisme.           

forbigået som fortvivlelsens sårdæmning på fortørnelsen; foregøgle sig uundgåelighedens forståelse som; forekommelser indfinder sig på stribe, nok så højt og flot; forkrænkeligheds nikkedukke som sig selv, sunget som sådan; forlangende! her & nu, med fryd! skulle det være? formålet med al fremtrådt dejlighed, dejs skal vi hen; formålet med livet? ”hensigten med mig er mig!” og det i den grad; formålstjenlig, se hensigtsmæssig, tilrådelig, forgabt i sig; fuldmånesommer, virtualitet? fornemmelsen af at være snydt voksede sindrigt med jobbet                

Viggo Madsen (f. 1943 i Esbjerg) har siden 1966 skrevet en lang række digtsamlinger, romaner og noveller. Han debuterede med romanen Brandmand på to hjul (1966), der blev fulgt op af kortprosasamlingen Samlejeg (1969). I 1970’erne skrev Viggo kriminalromaner for unge i form af den populære serie om Detektivklubben (1971-80). Fra 1980’erne og fremefter har Viggo Madsen først og fremmest skrevet lyrik. Af centrale titler kan fremhæves: Livet er den fattige mands udgave af evigheden (1983), Jeg-er-her-allerede princippet (1985), Kroppen er en genvej (1989) og Håndtegn uden hånd (1994). I de seneste år har Viggo Madsen primært skrevet haiku-digte, der er udkommet på forlaget Mellemgaard i samlinger som Haiku for enhver (2016), Haiku, for fremtiden (2018) og senest Original, vedkommende og nu med vrinsk (2022).