på intensiv afdeling med en granatsplint i hjernen. Hendes far sidder inde for manddrab på moren – han havde bundet hende til sengen og glemt hende. Sus forsøger at skubbe sin fortvivlelse væk og bruger i stedet al sin tid på at forberede sig på at slå faren ihjel, så snart han løslades. Men det kræver meget forberedelse. Sus er nemlig overbevist om, at faren er et monster, ikke et menneske.

Pressen skriver:

»Dette er [...] ikke bare en god, men også en vigtig roman.«
– Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

»Det er [...] musikalske øvelser i den hårdkogte, men også humoristiske og først og fremmest sprogligt præcise, suverænt musikalske stil, som er Jonas Bengtssons. Han er en mester i sit univers og sit udtryk [...]«
– Bjørn Bredal, Politiken

»Jonas T. Bengtsson kan om nogen tegne portrætter og miljøer fra Bagside-Danmark, så man lider med de benhårde skæbner […] Det er dybt rørende og meget menneskeligt. […] ’Sus’ er lige så læseværdig, som alt andet fra Bengtssons pen. Det gør pissehamrende ondt, og det er dybt troværdigt. Det er sådant set danmarkshistorie.«
– Litteratursiden

»Fordomsfrit og med respekt for samfundets mest udsatte mennesker beskriver Bengtsson et af Københavns mest hårde miljøer.« 
– Alt for damerne

»"SUS" er et solidt kick og et blik lige lukt ind i et ungt liv, der kunne være og helt sikkert er nogens forfærdelige virkelighed.
Jonas T. Bengtssons nye roman skal man, som de forrige tre fra hans pen, ikke snyde sig selv for.«  
– Nordjyske Stiftstidende