”Hun fortalte om en dybt belastende opvækst i en dysfunktionel familie, der havde gjort det lettere at gå i hundene i Paris end at lykkes med at blive forfatter i et så lille sprogområde som det danske.

Hun fortalte om at skabe et liv på sine egne præmisser og om at flytte alene på landet uden for Slagelse som 25-årig for at forske i intetheden. Hun fortalte om at gøre sit liv til skrift og om omkostningerne ved at skrive, hvor hun havde mistet én ven eller slægtning per bog, og at dét værste, der kan overgå en familie, er, at der fødes en forfatter. Hun fortalte om et liv fyldt med store smertepunkter, som de færreste havde kunnet bære, men hun gjorde det med et lys i øjnene, som havde en dragende effekt på den, der selv ønsker at lyse.”

En nat i Paris drømmer Thomas Korsgaard, at Suzanne Brøgger bestyrer en guldbutik i Marais. Han beskriver den japanske tradition kintsugi, som Brøgger også er inspireret af, og beskriver, hvordan hun i guldbutikken reparerer ituslået keramik ved at benytte guldlim, så skårene træder tydeligere frem, hvis ikke ligefrem de stråler af de dyrekøbte erfaringers glans. Som Korsgaard formulerer det:

”Poesien, skønlitteraturen, kunsten skaber trøst ud af skårene. Lige siden har jeg set Suzanne Brøggers forfatterskab som det – en guldbutik, der altid stod åben i form af hendes bøger, hvor det altid er muligt bladre op og finde en tekst, der bringer én videre i tanken, en tilfældig linje at suge næring af til resten af dagen, et spørgsmål, der giver én mod på de næste famlende skridt ud i tilværelsen.

Der er for mig altid et mod at hente til at turde vove sig ud i det ukendte, lære at vende sit perspektiv, få inspiration til gode grunde til at holde sig i live eller hjælp til at finde et gyldent skær i selv de allerstørste skår. Dette udvalg består af nogle af de tekster fra hendes lange og omfangsrige forfatterskab, som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Det er tekster, som alle sammen på hver sin måde kredser om det at forvandle sig – ikke på grund af, men takket være sine sår. Om at leve frem for at overleve ved at danne sit hjerte, skabe mening ud af det meningsløse med skriften, blive til sig selv som menneske.”