navn var Børge Willy Redsted Arbing, og han har aldrig haft anden tilknytning til Anden Verdenskrig end som HIPO-mand i København, hvilket han fik 10 års fængsel for i retsopgøret efter besættelsen. Afsløringen har her i Danmark bevirket at salget af hans bøger ikke er så stort, men ude i verden, hvor de store oplag bliver solgt, kender man ikke til afsløringen.

Efter mange års research er Erik Haaest i dag i stand til at afsløre ikke én, men fire danskere bag dæknavnet for, hvad de selv fortsat udgiver for at være én mands erindringer, skønt ingen af dem nogensinde har været ved fronten. Et bedrag, som har skaffet alle fire millionærstatus ved salg af krigsbøger, der giver sig ud for at være erindringer.

 De fire personer er: Børge Willy Redsted Arbing og hans kone Laura Dorthea Guldbæk Jensen, der under krigen var medlem af det forhadte Schalburgkorps, og som også var ´feltmadras´ for naziofficerer i København. Det sidste resulterede i en søn, som også er en af de fire bag Sven Hazel. Denne søn er Jan Carl Werner Flachmeyer, hvis kone blev myrdet, hvor far og datter derefter beskyldte hinanden for at have gjort det, men myndighederne har aldrig været i stand til at bevise den ene eller den andens skyld. 
Den sidste person bag Sven Hazel er søn af de to første, og han er den som i dag fører Hazeldynastiets millionfirma videre på sine forældres løgne.

Erik Haaest har siden 1960 udgivet en lang række bøger, denne er bog nr. 40  - og sidste. Han har på Bogans Forlag tidligere skrevet bl.a. Frikorps Danmark-folk fortæller, bind I-III, og Søren Kam – Hitlers danske yndling (2008).