Hans farver er dæmpede lige som hans brors malerier, men hvor Vilhelm malede tomme stuer, er Svends malerier fyldt med nøgne, sorte grene, de danske slottes høje tårne, eller gotiske portaler i Oxford. Der hviler en ensom sjæls dybe melankoli over de mennesketomme motiver, der er indhyllet i den mørke årstids dis og kulde. Keramikken er raffineret og overraskende med dens asymmetriske former og specielle glasurer.

Tilsammen danner Svend Hammershøis malerier og keramik et komplet og selvstændigt værk, der nu kommer i fokus. Det kan ikke alene give indblik i en kunstners melankolske sjæleliv, men kan også aflæses som et billede på en hel epokes forsøg på at lodde tilværelsens dybder. Det er derfor en stor fornøjelse for Skovgaard Museet at kunne åbne for denne omfattende udstilling og løfte Svend Hammershøi ud af den ensomme skyggetilværelse, han længe har befundet sig i.