at folk bogstavelig talt døde af sult.
Langt de fleste svenske udvandrere drog over Atlanterhavet til USA. Men mange nøjedes med at sejle til Danmark. Det var lettere, billigere og ikke helt så ukendt.
I begyndelsen kom de fleste svenskere til Danmark som gæstearbejdere. De havde indgået en aftale med en ’fæstemand’ der sikrede dem arbejde på en dansk gård.
I Danmark var deres arbejdskraft velkommen. Der var behov for både dræningsarbejdere, røgtere, malkepiger, høstfolk – og for folk til at hakke roer. Oven i købet kunne svenskerne nøjes med en lavere løn end de danske landarbejdere. Det blev løntrykkere.
Generelt ser det dog ud til at de svenske og danske landarbejdere kom fredeligt ud af det sammen. I hvert fald blev svenskerne mødre eller fædre til et stort antal ’blandede’ børn, mange født uden for ægteskab. Men mange af de hel- og halvsvenske børn fik kun et kort liv.
Nogle af svenskerne tog hjem igen, andre til USA eller New Zealand. De fleste blev dog boende – og blev danskere. De skiftede deres svenske navne ud med danske. Månson blev til Mogensen, Løfquist til Løvkvist. De fleste flyttede med tiden ind til byerne og arbejdede sig op i samfundet.
Denne bog handler om nogle af de svenskere der kom til gårdene omkring Hinnerup og Hammel, blandt andet Frijsenborg.
Måske er du en af deres efterkommere?