"Urtidens tomhed og øde, det gammeltestamentlige "Tohu Vabohu", hvorom 1. Mosebog fortæller, præger landjorden endnu langt ind i de mange millioner år, der udgør Jordens ældste oldtid – den, geologerne har døbt algonkiske tid, efter en canadisk, nu uddød indianerstamme for egne, hvor periodens jordlag har stor mægtighed."

J.O. Bøving-Petersens bog om Jordens svundne tidsaldre begynder helt tilbage i den algonkiske tid og følger livets udvikling op til og ind i menneskets tidsalder, hvor mange af de tidligere arter må vige pladsen. Bogen fortæller både om dyre- og planteliv, klimaets udvikling og den geologiske udvikling.

J.O. Bøving-Petersens bog er skrevet i 1927, og nogle af hans påstande er sidenhen blevet modbevist af nyere forskning. Bogen skal læses som et historisk dokument ud fra sin samtid. Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.