Syv forundringer over resiliensbegrebetaf Peter Berliner & Jeppe Kiel Cristenensen

Denne artikel rummer syv forskellige forundringer over resiliensbegrebet.
Disse forundringer er udsprunget af praktiske interventionsprojekter omkring opbygning af resiliens i henholdsvis Danmark,
Grønland og Mexico. I denne artikel vil vi kun beskrive projekter i Grønland og Mexico, da vi i en anden artikel er ved at beskrive den saerlige danske og nordiske model for social resiliens. På den måde er forunderingerne mere end blot teoretiske. De er nemlig udtryk for en refleksion over erfaringer gjort på et praktisk niveau sammen med en masse levende, handlende, taenkende og skabende mennesker i forskellige lokaliteter globalt. På den måde er refleksionerne empirisk forankrede i handlinger og erfaringer.
Forundring er ikke det samme som kritik. Forundring er en refleksion,
der muligvis kan føre til en dybere forståelse og bringe os videre med at udvikle og bruge resiliensbegrebet. Derved er dette en teoretisk refleksion over resiliensbegrebet med henblik på at udvikle forståelsen af resiliens.
Forundringen udspringer af en nysgerrig lytten til resiliensteorierne og en refleksion over dem ud fra de nævnte erfaringer. Refleksionen her kan læses som en stemme, der taler i et reflekterende team, dvs.
uden kritik, fordømmelse og konsensussøgen. Målet her er at vaere i dialog. Det er ikke at debattere. Bohm (2012) beskriver dialog, som at alle kan sige deres mening, og derefter taenker vi over alt det, der er sagt. Måske sover vi på det, og når vi så mødes igen, så er vores faelles viden allerede på et metaniveau, idet vi lyttede til de mange forskellige stemmer. Problemer løses ikke, de opløser sig, når vi ser på dem fra andre synsvinkler.
Artiklen fremlaegger disse forundringer. Formålet er at give fornyet liv til resiliensbegrebet ved at supplere vores viden om resiliens. Vi opfatter dialogen her som en form for grundforskning, en analyse af og refleksion over udviklingen af brugen af og den teoretiske holdbarhed af resiliensbegrebet.