sig nemlig, at den 27-årige skriver digte. Passionerede og drivende våde, usentimentale digte om ugens syv dage. 

Da jeg ser de første af dem, er det lige før, at selv en ordafhængig som jeg, der er skolet på rockens tvivlsomme skråplan, tager mig selv i at rødme.

Alexander krydser over andre grænser, end jeg er vant til. Jeg er sangskriver, jeg er ikke lyriker, og trods universitetsstudier i mine unge år er jeg aldrig blevet specielt ferm til at analysere og smagsdømme poesi. Men virkningen af sanselig poesi kender jeg til. Den opdagede jeg i sin tid, da jeg mødte Tom Kristensens glødende, blødende digte i samlingen Fribytterdrømme fra 1920. Smack! In your face, kammerat! 

Det er den slags sanselighed, jeg får lige i hovedet i Alexanders digte, omend i en ny tid og udtrykt af en anden slags generation, der er såvel vulgær som tvivlrådig på sin egen måde, og hvis sarte følsomhed ligger gemt og blomstrer helt andre steder”.