Dette er en digtsamling om at vokse op som skilsmissebarn i et tilsyneladende privilegeret Nordsjælland, splittet mellem en far og en mor der hver især konstant peger på fejl og skyld hos den anden for at fremhæve sig selv men glemmer deres rolle som omsorgsfulde forældre i processen.

”Som barn fra Nordsjælland dør man næppe af fattigdom, men selv var jeg godt på vej til at dø af sult. Det siges, at al kærlighed kan erstattes med et hul i maven”.

Med forfatterens egne ord handler samlingen om ”… at føle sig tabt, at blive tabt, at tabe sig og om at finde sig selv igen.”