De havde talentet men flere omstændigheder gjorde at drømmen ikke blev indfriet.
Handlingen udspiller sig fra den tidligste i 1950’erne til de sidste i 1990’erne, hvilket beskriver fire forskellige årtier og epoker i racing. Fra løb på den første lille nationale sløjfe i Roskilde til de store internationale Grand Prix baner i Europa som Holland, Tyskland, England forude de nordiske baner i Sverige og Finland.
Nogle af bogens navne havde en kort karriere, mens andre ofrede alt og forfulgte lykken gennem flere årtier, inden de måtte kaste håndklædet i ringen. De måtte klare sig igennem på lavbudget og var alle afhængige af venner og bekendtes frivillige og ulønnede hjælp og bistand, i hård og ubarmhjertig kamp mod de professionelle topteams. De danske racersigøjnere levede yderst spartansk og var ikke for fine til at rode skraldespande og containere igennem på de store baner for at skaffe sig brugte dæk og dele.
De havde alle en vis/stor succes gennem karrieren og høstede da også mesterskaber som DM og NM – og en enkelt endda et uhørt EM i talenternes rugeklasse. Fælles for næsten alle i denne historie er at de med den rigtige opbakning og økonomi samt held og timing kunne være steget helt op i kongeklasserne som Formel 1 eller sportsprototyperne. Bogen beskriver de forskellige grunde til at de ikke nåede målet.
Den giver et grundigt indblik i kørernes opvækst, karrieren på banerne og tiden efter racing. Den beskriver den utrolige indsats og flid (commitment) der blev lagt for dagen – samt ikke mindst alle de afsavn de måtte lide undervejs. Bogens billedside omfatter 650 fotos fra både private som professionelle pressefotografer – hvor flere pryder som hel eller dobbeltsider. Igen et perfekt layout.
Foruden de ni hovedkapitler findes også et kapitel om de konkurrenter de kæmpede imod – og som de ofte vandt over. Navne der senere alle havnede eller nåede helt til tops i Formel 1, som Fittipaldi, Hunt, Senna og Häkkinen. Her følger de glemte navne, uheldige helte eller tabte talenter. Fælles for dem er, at vi aldrig så deres potentiale fuldt indfriet. Her er de i kronologisk rækkefølge:
- Andreas Geil startede sent som 53-årig og var svær at bedømme, men hans indsats i sporten som generøs mæcen for yngre talenter og som den utrættelige drivkraft bar Ringen er bemærkelsesværdig.
- Frits Møller var et stort talent i sportsvogn som derefter prøvede FJ men i forkert forældet biltype for så at slutte med de små vilde Mini Cooper og Fiat Abarth.
- Søren Nøhr brød igennem i sit allerførste race og det i formelbil Lotus FJ. Hans lovende karriere blev ultrakort grundet private tragiske omstændigheder.
- Jan Heggov viste speed fra første færd og blev mester i Mini Cooper i anden sæson og fortsatte derefter i F3 mod Nordens bedste på lige fod.
- Karsten Ree forsøgte sig sporadisk i FF i de unge år inden en længere tvungen pause af økonomiske årsager. Siden en af landets største mæcener i sporten.
- Henrik Spellerberg havde en karriere i gokart inden han gjorde et stærkt comeback i FF nationalt og derefter i international F3.
- Jesper Villumsen forfulgte fra starten formelsporet med succes i et par årtier, men en medfødt øjenfejl forhindrede hans internationale succes.
- Henrik M. Larsen gjorde lynkarriere i FF 1600, FF 2000 og ikke mindst Opel Lotus i EM-regi men heldet svigtede i de afgørende omgange. Siden også en flot karriere i standardbiler.
- Svend S. Hansen viste stort talent i FF 1600 og blev landets første europamester. Siden blev F3 forsøgt på lavbudget i udlandet inden han returnerede til FF med ny succes. Kryptisk omtalt som 10'eren.
