Vi opfatter normalt intelligens som evnen til at tænke og lære, men i vores hastigt omskiftelige verden har evnen til at gentænke og aflære måske endnu større betydning. Alt for mange af os foretrækker i dagligdagen bekvemmeligheden og trygheden forbundet med at have faste overbevisninger frem for ubehaget forbundet med at tvivle. Vi opfatter uenighed som en trussel mod vores ego i stedet for en mulighed for at lære. Vi omgiver os med personer, som er enige i vores konklusioner, når vi i virkeligheden burde foretrække dem, der udfordrer vores tankeprocesser. 

Den globale pandemi har tvunget os alle sammen til at revurdere vores antagelser om sundhed og sikkerhed; adskillige eksempler på politibrutalitet har udfordret de fleste af os i forhold til vores personlige ansvar for at bekæmpe racisme; og mange mennesker fra hele det politiske spektrum har mobiliseret deres egne synspunkter og værdier og/eller desperat forsøgt at overtale andre til at ændre deres. 

Intelligens er ikke nogen kur – den kan i virkeligheden være en forbandelse: Forskningen viser, at jo mere intelligent man er, jo sværere er det for en at opdatere sine overbevisninger. 

I Tænk igen opfordrer Adam Grant os ved hjælp af dristige idéer og stringent evidens til at slippe de synspunkter, der ikke længere gavner os, og til at forankre vores identitet i fleksibilitet snarere end i tåbelig konsistens. Han viser bl.a., hvordan en førende international debattør vinder diskussioner, hvordan en sort musiker overtaler hvide racister til at opgive hadet, hvordan en vaccinehvisker overtaler vaccine-modstandere til at få vaccineret deres børn, og hvordan han selv har lokket fans af Yankees til at heppe på Red Sox.