foretager os. Det er også klogt med mellemrum at tænke efter, når vi har handlet, for situationen kan se meget anderledes ud i eftertankens og bagklogskabens klare lys. Det er også fornuftigt mange gange at tænke noget igennem, for situationer kan være komplekse og kan kræve afklaring. Når man tænker på en problemløsende måde betjener vi os af en type tænkning, som har en kritisk og analyserende karakter. Men vi har også i dagliglivet brug for andre typer af tænkning, som det at skønne og bedømme, at tænke på en intuitiv måde, at anstille betragtninger, at undre sig, at få indfald, at tænke kreativt og alternativt. Det er disse mange former for tænkning og for typer af tænkning, der undersøges i bogens første del. Ved siden af dem undersøges forholdet mellem tænkning og intelligens og selvrefleksion samt tænkningens relation til handleduelighed, selvbedrag, dannelse og lykke. I bogens anden del ses der nærmere på de forskellige former for filosofiske tænkemåder. Her betones forskellen på en mere videnskabelig form for filosofi og en mere livsanskuelsesmæssig form. Der skelnes også mellem en form for metafysisk filosofi, som søger noget enhedsmæssigt og en mere fænomenologisk og dagligsproglig form for filosofi, som betoner mangfoldighed og erfaring. Denne del af bogen rummer også en diskussion af den særegne form for tænkning, som beskæftiger sig med værdimæssige spørgsmål, altså spørgsmålene om det gode liv, om det etiske og om det politiske. Bogen afsluttes med en diskussion af den tænkning om livsanskuelsesmæssige spørgsmål, som findes i den essayistiske genre. Bogen henvender sig til alle, som er optaget af de fundamentale spørgsmål om tilværelsen og i særdeleshed til studerende og lærere på gymnasie- og højskoleniveau og opefter.