Tæskeholdet banker påaf Jennifer Egan

Tiden er et tæskehold

Der er ingen vej udenom Jennifer Egans sprudlende og sprællevende hit-roman hvis man vil læse et bredt og tankevækkende signalement af den vestlige nutid. I modsætning til generationskollegaer som Jonathan Franzen bevæger Egan sig ikke lige ud ad landevejen. Romanen ’river op i kronologien i ét væk,’ men det er gjort med ’ fænomenalt overblik’ af en ’herligt original forfatter.’ [Kort referat]

Tæskeholdet banker på

Forestil dig en roman hvor tiden, handlingen og personerne unddrager sig almindelig dramaturgisk ordenssans - lidt som en drøm. Sådan er Jennifer Egans ’virkelig mærkelige’ roman om en californisk rockgruppe og nogle af bandmedlemmernes liv fra 1979 til engang i fremtiden. Bogen handler om tiden, der går og behovet for at være på og til stede i den digitale tidsalder. Anmelderen konkluderer i digital jargon: ’Jg bhøvr vl ik @ tføje @ jg r vld m JEs snsygt vlskr rman...’ I oversættelse: ’Jeg behøver vel ikke at tilføje, at jeg er vild med Jennifer Egans sindssygt velskrevne roman.’ [Kort referat]

Tiden tæsker folk på plads

De mange personer, der farer ind og ud af Jennifer Egans ’originale, morsomme og suveræne’ roman, er præget af bristede illusioner og har igennem deres ramponerede liv fået mange tæsk af tiden. ’Det lyder trist,’ men den Pulitzer-vindende forfatter skriver med en befriende humor og oversætteren, Steffen Rayburn-Maarup, har leveret en perfekt fordanskning af ’Egans raffinerede spring mellem satire, spænding, farce og melankoli.’ [Kort referat]

Sopranos møder Proust

Det er tiden, der er tæskeholdet i Jennifer Egans mageløst velskrevne og velkomponerede roman om en flok mennesker og deres liv igennem fem årtier. Romanen, som ifølge forfatteren er inspireret af tv-serien Sopranos og Marcel Prousts romanserie 'På sporet af den tabte tid', har modtaget et hav af velfortjente litterære priser for at formidle pågående eksistentielle spørgsmål i en munter og aldrig kedelig stil. [Kort referat]

Tankevækkende

Jennifer Egan vandt den prestigefulde Pulitzer-pris i 2011 for denne ’begavede og stærkt underholdende’ kollektivroman, der foregår fra slutningen af 1970’erne til ’engang i 2020’erne. De dele, der foregår i fremtiden er ’et tankevækkende trip’ og forfatteren skriver underholdende, ubesværet og alligevel med masser af litterær tyngde. Tæskeholdet banker på er ’en stor læseoplevelse.’ [Kort referat]

Ikke rigtig voksne

Jennifer Egans roman om Sasha og Bennie og deres netværk af venner og familie igennem flere generationer er nok, hvad man vil kalde ’rendyrket postmodernisme’. Man kan sikkert også finde andre præcise beskrivelser, men først og fremmest er det ’en af de fineste bøger’ denne anmelder husker at have læst. [Kort referat]

En moderne krønike

Det er en underholdende og imponerende krønike, som Jennifer Egan fortæller om musikproduceren Bennie og hans klemptoman-assistent, Sasha. Romanen følger med lige dele humor og alvor de to samt en række personer omkring dem fra 1970’erne til engang i en nær fremtid. [Kort referat]