fra dengang.  Klaus Rifbjerg, som dengang var direktør på Gyldendal, mente åbenbart, at jeg ville kunne skrive om selve revyoplevelsen, vi selv havde haft, og måske indvirkningen på omgivelserne og tiden og så videre – det forestillede jeg mig i hvert fald senere, så den aften bad han mig gå i gang. Og han ville kun se papirer – ingen snak! Næste dag skrev jeg tre en halv side – hvorefter mit liv som tandlæge og skuespiller og ægtemand og far (et cetera) straks tog over – og først i ferien i juli, fem måneder senere, så jeg på det igen – og tog ind til Rifbjerg, som hørte mig læse siderne op og efter en lang pause sagde: ”Fortsæt!” Så skrev jeg en del i juli og august – gik så i stå, og det stærkt pulserende virkelige liv tog over igen (ingen skriverier!), indtil jeg nu er nået hertil, hvor jeg –  50 år efter ”Gris på gaflen” – afleverer de her tankespring på cykel.

Olaf Nielsen

(Skuespiller, tandlæge)