»Jeg husker, hvor overrasket jeg blev, da jeg første gang læste denne vise, over modsætningen mellem dens sprog og det syttende århundredes pedantiske udtryksmåde. Det var mig, som havde jeg pludselig opdaget en guldåre i en mørk bjærgskakt, og de enkle, urkraftige ord strålede mig imøde med en så uventet...