I denne roman om den rå og blodtørstige Kosakkerhøvding Taras Bulba, behandler Gogol et Parti af Kosakkernes Streiftog i Slutningen af det 15de årh., et Sujet, der upåtvivleligt må have særligt tiltrukket ham, der selv er Lille-Russer og nøie bekjendt med de Egne af Rusland, der var Kosakkernes Hjemstavn. Han har derfor sikkert gjort grundige Forstudier med Hensyn til det historiske Grundlag for denne Fortælling, så at dette tør ansees for så pålideligt, som det overhovedet er muligt ved denne Art af Digtninger. I sandhed - kosakkerne var ikke Guds bedste børn.