af, hvordan teamsamarbejde konstituerer sig i praksis, samt hvilken betydning denne form for kollegialt samspil har for lærernes egne læreprocesser set i relation til arbejdet med elevernes læring. Med inspiration fra kulturhistorisk virksomhedsteori sættes der fokus på de kulturelle logikker og dynamikker, som løbende er med til at skabe og genskabe teamsamarbejdets praksis. Der argumenteres for, at to af de mest dominerende kulturelle logikker er a. en funktionalitetslogik, der gør det selvfølgeligt, at handlinger og sociale relationer primært orienteres mod undervisningens organisatoriske, praktiske og disciplinære forhold og b. en familiekultur, der gør det selvfølgeligt at prioritere det hyggelige og familielignende samvær. På baggrund af en etnografi sk analyse beskrives hvordan arbejdet med elevernes læring kan blive ekskluderet fra teamets praksis, hvorved teamsamarbejdet – trods modsætninger og dynamikker – kommer til at fremstå som stabilt og uforanderligt. Analysen tegner herved et billede, som er forskelligt fra idealforestillingen om læreres teamsamarbejde som et rum for lærernes egen læring i relation til elevernes læreprocesser.