Udgangspunktet for denne bog er en række bemærkelsesværdige nyfortolkninger af naturalistiske skuespil, hvor forfatteren mener at man kan se dem som et udtryk for den postmoderne tid. Forfatterens påstand er, at teatret i dag anvender virkemidler, der i væsentlig grad er retoriske, det vil sige at de gemmer deres indhold bag et ydre, der alene tjener til at vække, fastholde og forstærke opmærksomheden fra salen.