Ørnen var det første tegn, og i dag er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det var et tegn fra Christian. Det helt utrolige med den ørn var, at den kom hver dag i dagene efter hans død, og den dag, han skulle begraves, fløj den hen over bilen og fulgtes med os. Herefter forsvandt den, men hold nu fast. Så dukkede den op igen præcis juleaften og så præcis på Christians 18-års fødselsdag i januar og så igen på Joakims fødselsdag i juni og min fødselsdag i september. Helt forunderligt, og vildt utroligt.