tid introducerer både kritisk og konstruktivt til de videnskabsteoretiske problemstillinger der er fulgt i den sproglige vendings kølvand. Hvordan har begrebet om ´fortidig virkelighed´ ændret sig? Hvad legitimerer empirisk erkendelse og historieskrivning, hvis sproget ikke er et føjeligt medium til objektiv gengivelse af fortiden? Hvordan forholder historisk udvikling og årsagsforklaringer sig til nye begreber om foranderlighed og forskellighed?

Det er Dorthe Gert Simonsens ambition med denne bog at overskride den snævre debat om sprog kontra virkelighed, der har karakteriseret de videnskabsteoretiske diskussioner hidtil. Efter den sproglige vending, argumenterer hun, er problematikken snarere at intet kan unddrage sig tiden. I Tegnets tid forskydes tyngdepunktet med andre ord fra sprog til historicitet, idet forholdet mellem dem undersøges. Med det udgangspunkt tager Dorte Gert Simonsen atter hul på hævdvundne problemstillinger i historiefaget. Bogen lægger vægt på den nordiske historiefaglige tradition og indhenter desuden eksempler fra nyere kulturhistorisk forskning, særligt den amerikanske New Historicism.